Arkiv for november, 2007

Fre. 30.11.07

fredag, 30. november 2007

Idag skal vi til Odense for at holde jule tam-tam hos mine forældre.

Steen har harpen i sin bil. Han skulle til Jylland først pga arbejde.

Børnene har haft fri og det har været hyggeligt.

Hold da op hvor de dog leger på livet løs!

Fre. 30.11.07

fredag, 30. november 2007

Øvning:

10 min opvarmning

30 min Lariviere

20 min julesange

30 min D. Watkins “the virtuoso harpist” part 2

15 min Thäis

 15 min tema fra “Love Story”

Tors. 29.11.07.

torsdag, 29. november 2007

10 min opvarmning

45 min underbindings øvelser, der lyder som gadedrenge-hop

60 min julesange 

Tors. 29.11.07

torsdag, 29. november 2007

Idag har børnene været hjemme fordi Liv har lungebetændelse.

Vi pyntede adventskransen og fandt en lille smule julepynt frem.

Vi har et krybbespil hvor man kan lege med dukkerne.

Sidste år blev det lille Jesus-barn væk omkring 24 gange (+/-).

Dengang var Liv lige i den alder hvor man møver sig rundt på maven med det ene formål at putte små og store ting i munden.

Jeg måtte holde skarpt øje med hende af frygt for at hun skulle få Jesus galt i halsen (ho-ho!).

Så…!

onsdag, 28. november 2007

Idag spreder jeg nyheden om min hjemmeside til eleverne…

Nu er det spændende om der f. eks. er andre der tør afsløre hvor meget de øver!

Ons. 28.11.07

onsdag, 28. november 2007

45 min David Watkins

75 min “Une Chatelaine en sa tour…” af Faure

Ons. 28.11.07

onsdag, 28. november 2007

En lidt bøvlet dag, der endda blev forenklet betydeligt, da mit formiddagsmøde inde i Kbh ang. Harpekompagniet blev aflyst pga sygdom.

Liv har feber.

Steen måtte derfor afsted med hende til farmor i Søborg kl 6 imorges.

Selv endte det med at jeg fik en lang morgen med Søren og Lykke, da jeg ligepludselig ikke skulle møde tidligt.

I stedet blev der tid til lidt øvning og vasketøj.

Om lidt tager jeg ind til byen for at undervise, og så skal jeg have harpen med tilbage til Smørum hvor jeg skal  til møde i vuggestuen. (Jeg har 2 harper, og den ene skal med til Odense i weekenden.)

Straks efter mødet skal jeg tilbage ind til byen for at spille Oliver forestilling.

Der er et sted hvor jeg er lidt usikker på dirigentens tegn, og igår kom jeg til at bringe Preben Christensen på glat is.

Hvis han læser dette så: Undskyld!

Tirs. 27.11.07

tirsdag, 27. november 2007

Idag måtte jeg hente børnene tidligt fordi Liv havde feber.

Mens jeg skar frugt ud til børnene hørte jeg pludselig skrig og skrål.

Lykkes hoved sad fast i Trip-Trap stolen!

Helt fast.

Hvordan hun fik det derind må guderne vide, men det sad fuldstændig Emil-fast mellem sædet og den sorte stang, der holder sammen på det hele.

Først troede jeg at jeg måtte skille stolen ad, men så fandt vi på at hive kroppen igennem stolen i stedet for .

Det gik godt denne gang, men man går og tror at de stole er helt sikre…

Tirs.27.11.07

tirsdag, 27. november 2007

Øvning:

10 min opvarmning

45 min Lariviere etude

35 min julesange

30 min David Watkins “The virtuoso harpist - part 2″

30 min Meditation fra “Thäis”

25 min Clair de Lune

Fodby by night!

mandag, 26. november 2007

Fodby ligger godt nok langt væk fra alt andet end Fodby!

Og  der er mørkt…

Ikke desto mindre kunne den lille by stille op med et stort, varmt og entutiastisk publikum.

Ja - kirken var faktisk helt fuld.

Alle kendte hinanden og hilste med hånden.

Det blev til an af de bedste opførelser vi har lavet af Britten.

N. Zahles kor synger som engle. Også med Minna nu kun i ånden.

Jeg håber virkelig at de kan holde fast ved denne tradition.