Liv: “Mig ligner Barbie!”

______

Søren hører nogen tale fransk i fjernsynet: “Hov! De taler ligesom i Paris!!” (Det er 9 måneder siden at jeg havde ham med til Paris..)

Lykke: “Når jeg sidder lige her (i Rørvig) kan jeg mærke min sjæl!”

Idag: “Hey, mor! Kan du ikke lige bære fjernsynet ud på badeværelset så jeg kan se film mens jeg bader?”

Her til morgen arbejdede moren ikke så hurtigt som børnene kunne have ønsket.

På et tidspunkt besluttede Søren at servere morgenmaden, og det var jo meget godt…

Imens fandt han på et rim:

“Så´ der ikke mere brok - for jeg er en kok!”

Lykke: “Mor, vil du ikke tage Liv, for hun piller ved alting. Jeg kan næsten ikke lade være med at banke hende!”

Hjemme hos Samara er det andre former de holder på end hjemme hos os.

F.eks. fik vi idag serveret peppernødder til kaffen.

Lykke fik oven i købet en lille pose med hjem til at hygge sig med i bilen.
Lykke:” Må jeg få en is?”

Jeg:”Ej, Lykke. Du har altså fået rigeligt nu!”

Lykke: “Nåh-ok! Det vidste jeg ikke lige…” 

Vi tog en tur i Zoo.

Mine børn har været der ofte, men Samara var meget spændt.

Det viste sig dog at skyldes en sproglig misforståelse.

Hjemme hos hende hedder det åbenbart <sologúsk-haven>

Da vi nærmede os kunne jeg på udpege tårnet, og pludselig faldt ti-øren for Søren:

“Jamen…det er jo dér Rasmus bor!!”

Vi er allesammen strækkeramte, men mine børn er søde til at lege mens jeg øver.

Vi passer også Samara, hvis alternativ var at sidde i sin fars kiosk på Frederiksberg fra kl 8-23…

Søren: “Hvornår kommer Samara?”

Jeg :”De er nok lige på trapperne - måske kan de ikke finde vejen. Samaras far har aldrig været her før.”

Søren:” Hjælper det hvis jeg brøler?”

Søren er syg, så det ender med at det kun er Lykke og hendes far, der tager på nattergaletur med resten af byens borgere.

Lykke: “Så slipper vi også for al den skrig og skrål!”

Søren synger i bilen: “Se min kjole, den er gul som solen! Alt…det er fordi…og fordi at Gud er min ven”

Jeg :”Gud??!”

Søren:” Ja, for det er jo ham, der passer på solen.”

Søren: “må jeg bede om noget mælk?”

Jeg:” Det må lige vente lidt, for jeg er igang med at lave dej til rugbrød.”

Søren: “Jamen du har jo også 2 hænder!”