Arkiv for september, 2008

Kulturnatten

søndag, 28. september 2008

På kulturnatten d. 10.10 08 kan man opleve mig på D´Angleterre kl 19-23.

Sandheden

søndag, 28. september 2008

Farfar: “Hvad laver du Liv?”

Liv: “Ballade!”

Ønsker

lørdag, 20. september 2008

Børnene fik lov til at være længe oppe igår, og vi så “Vild med dans”.

Pludselig kom Liv med et varmt udbrud:

“Mig gerne ha´dén der kjole!”

Relativitet.

fredag, 19. september 2008

Vi diskuterer hvad vi skal købe til onkel Rasmus i fødselsdagsgave.

Lykke vil hellere købe en gave til tante Line - f.eks. en kæmpe stor, fantastisk brudekjole.

Det synes jeg er for meget.

Så foreslår hun et par guldsko med høje hæle.

Men vi ved jo ikke hvad hendes størrelse er.

Søren: “Jeg ved bare at hun er smadder høj. Højere end far. Faktisk er hun så høj at hun skal bruge briller!”

———————————–

På vej ind i børnehaven faldt Søren ikke en men TO gange i indkørslen.

Efter 3-4 sammenbidte tavse sekunder trækker han på skuldrende og ryster på hovedet:

“Det gør ondere og ondere…”

Søvn

mandag, 15. september 2008

Jeg husker med vemod tilbage på den dag i sidste uge hvor Søren slog øjnene op med ordene:

“Hov…der gik da ikke ret lang tid!?”

Siden da har vi haft mange lange nætter.

Her er bare et par eksempler:

I nat talte Liv i søvne: “Mig vil gern´til Rørvig!”

og forleden lykkedes det Søren at kilde mig under tærene med fingrene i søvne.

Måske var det den manglende søvn der gjorde at jeg kom til at tabe Sørens madkasse på gulvet i børnehaven så æggemadder og gulerødder væltede ud over det hele.

Søren: “Det gør ikke noget….for jeg kan jo GODT lide sand!”

Svagheder

onsdag, 10. september 2008

Lykke har overnattet på hytteturen med børnehaven.

Jeg: “Var I længe om at falde i søvn?”

Lykke: “Undtagen mig: jeg var længe om at komme op i morges….”

____________________________________

Liv: “Mig ha´sut!”

Jeg: “Har du glemt at du kun bruger sut når du sover fordi du er blevet såddan en stor pige?”

Liv (lidt trist): “Ja! Jeg har glemt! Og jeg husker aldrig det! Sutten vil i munden!”

Superman

søndag, 7. september 2008

Søren: “Lige før var jeg så stærk at jeg tabte bukserne!!”

Psykologen

onsdag, 3. september 2008

I morges var jeg endnu engang nødt til at rynke brynene før at Lykke ville tage tøj på.

Liv: (indlevende)” Du sur nu? Du gern´smæk´døren nu?”

Matadoren

mandag, 1. september 2008

Lykke: “Må jeg være med i din leg, Søren?”

Søren: “Ja….men det koster penge!”