Arkiv for februar, 2009

Mænd

fredag, 27. februar 2009

Søren: “Anton (fætter på 2år) er nok snart så stor at jeg skal lære ham at slås…”

Tusind Tak!

torsdag, 26. februar 2009

Lykke: “Når jeg bliver stor skal jeg nok føde en masse børn til dig. Hvis du altså ikke er død til den tid.”

Jeg: “Det er jeg da forhåbentlig ikke…”

Lykke: “OK…så siger jeg til præsten at han ikke må smide dig ud endnu, så Gud kan få dig.”

Klima-konference

tirsdag, 17. februar 2009

Jeg rækker Lykke det nattøj som hun også havde på igår.

Lykke (skriger): “NEEEJJJ!!!Jeg vil ikke have det ulækre gamle nattøj på!!”

Jeg:”Det kan du blive nødt til. Det er ikke kun besværligt at vaske alt det tøj som folk kun har haft på 1 gang - det er også skidt for miljøet.”

Lykke: “?????”

Jeg: “Ja-Hvis vi bruger for meget vand og strøm smelter isen på Grønland, og så bliver Rørvig oversvømmet!”

Søren: “Jubii!”

Jeg: “Vil du gerne have at rørvighuset skal forsvinde?”

Søren: “Nånej, jeg tænkte bare på at svømme…”

Lykke: “Hvis sneen smelter på Grønland bliver der ENDNU mindre sne til os i Danmark.”

Jeg: “Nemlig.”

 Søren: “Og hvad så med julemanden?”

Han lægger sig op i sofaen og bladrer tilfældigt i avisen.

Steen: “Så, nu skal I i seng!”

Søren: “Nej vent lige. Jeg vil også gerne være klog!”

Taget på fersk gerning.

onsdag, 4. februar 2009

Lykke: “Jeg skulle bare lige smage om æblekagen var perfekt - og det var den.”

—————————-

Lykke: “Når jeg bliver stor vil jeg ALDRIG flytte væk fra dig!”

Jeg: “Hvad tror du din mand siger til det?”

Lykke: “Jeg kan bare lade være med at tage en mand…”

Jeg: “Hvordan vil du så få børn?”

Lykke:”…hmm…hmm.. jeg har ikke lyst til at de skal blive skåret ud…faktisk var det derfor at jeg skreg dengang jeg blev født.

Jeg ville ikke have at lægen skulle skære i min mors mave.”