I sidste uge spillede jeg kammermusik i Diamanten i anledning af Sonningfestlighederne og om kort tid rejser jeg til New York for at spille Per Nørgaards harpekoncert med et canadisk orkester.

Man kan opleve den samme koncert på konservatoriet i Malmø d. 29.5. og inden da spiller jeg 5 andre koncerter. 

Jeg: “  Jeg tror nu ikke at drengene kikker så meget på kjolen når de skal vælge en kæreste. Hvad siger du Søren?”

Søren (7): “Narj - jeg kikker mere efter om det er en jeg kan styre..”

-Og så mener Liv i øvrigt at hun er allergisk over for oprydning.

Lykke: “Ok - så holder jeg bare op med at drikke mælk.”

——-

Liv: “Et barn er født i Bethlehem - de glæder sig til et rosa hjem - halleluja, halleluja!”

Det resulterede i 2 dårlige nætter og Liv vil gerne have at jeg afleverer den tilbage i butikken fordi den var for uhyggelig.

Hvis de ikke vil tage den tilbage når den er set foreslår hun at vi sælger den til en af naboerne.

Koncerten er d. 8. sep. kl. 18 i den Grå Hal på Christiania.

Nu har vi mange billeder hvor Søren ser nervøs ud, Lykke er i hopla og Liv står et par skridt væk og ser gnaven ud

Jeg var med Lykke inde i klassen og Steen var med Søren.

Lykkes lærer havde mange ting som hun ville fortælle om skolens regler osv.

På et vist tidspunkt vendte Lykke sig om til mig med et glimt i øjet og rynkede øjenbryn:

“Er det forstået, mor?!”

Da skolen var forbi og jeg fik fri fra “Mucirkus” tog vi en tur i Tivoli.

Men da Søren skulle afsted troppede han op i et par slidte cowboybukser og en plettet T-shirt med ordene:
“Jeg gider ikke være en pæn dreng mere idag!”

Vi tog toget for sjov skyld, og da vi ankom til Göteborg skulle vi beslutte om vi ville blive inde i byen og spise, eller om vi ville tage toget videre ud til campingpladsen med baggagen, tilbage til byen og spise og igen tilbage til campingpladsen.

Søren: “Jeg synes vi skal tage frem og tilbage, for jeg kan godt lide at spille lidt minigolf mens jeg vænner mig til et nyt land.”

En aften lejede vi en robåd og roede ud midt på Aspen Sø hvor vi spiste vores medbragte mad og læste højt fra “Mio, min Mio”.

Da vi skulle ind igen blev det pludselig voldsomt blæsevejr og jeg havde mine problemer med at ro båden ind på plads imellem de andre både igen.

Der var drama på situationen og en dame stod på bådbroen og viftede med armene mens hun råbte gode råd og tilbud om at redde “mit barn” til os (selvom der ikke var særlig dybt eller særlig langt ind til bredden.)

Til sidst fik jeg styr på det og med trætte arme og vådt tøj klatrede vi ind på broen.

Noget rystede gik vi hjemad.

Søren: “Wow - nu kan jeg slet ikke vente på at jeg bliver voksen.”

Jeg: “???”

Søren (slår ud med armene): “For så skal jeg fortælle om det her til mine børn!!”

Det drejer sig om en større koncert med DR’s ungdomssymfoniorkester og Van Dyke Parks d.4.7. kl 13 på Arenaen.

Jeg: “Ihh, Lykke - du bliver velnok god til at holde hus!”

Lykke (tørt): “Ja. Jeg bliver en god husmor. Og jeg bliver en god mor. Men det siger jeg dig: jeg bliver en værre skrap én!!”

 Lidt senere var vi i Nykøbing på indkøb og på jeg tilbage til bilen udbrød Lykke: “Endelig slipper vi ud af denne mærkelige, lille by!”